På dette kursus vil du komme dybere ind i kroppen ved at bruge din vejrtrækning og yinyogaens langsomhed og ro.
Du vil opleve den blidere yinyoga, som beroliger nervesystemet, og som kan hjælpe med at genoprette balancen i kroppen. Men du vil måske også opleve, at der skabes mere plads i kroppen og i sindet, og dermed mere overskud. Og måske lige der – midt i stillingen – vil du mærke, at noget giver slip, forløses og falder på plads.
Dette kursus er for alle, også selv om du aldrig har dyrket yinyoga før, og det er rigtigt godt for dig, som måske har brug for lidt mere vejledning til stillingerne og som ønsker ro, overskud og en pause i hverdagen.