Skip to content

Bemærk: nye telefon og åbnings-tider.

Yogafilosofi, guidet meditation og vejrtrækning

Yogafilosofi, guidet meditation og vejrtrækning

Dette yogahold er for dig, der ønsker at sætte tempoet helt ned og dykke dybere ned i yogaens filosofi. Her vil vi arbejde med vigtigheden af vejrtrækning og træne forskellige pranayama-teknikker samt guidet meditation. Gennem denne praksis får du mulighed for at fordybe dig – ikke kun i yogaens filosofi, men også i dig selv og kunsten at vende blikket indad.

I yoga-filosofidelen lægger vi vægt på dialog og refleksion, hvor vi sammen udforsker centrale yogiske begreber som selvet, meditation, karma og energi. Vi vil arbejde med de forskellige grene inden for yoga og læse udvalgte tekster, der danner grundlag for vores diskussioner.

Vejrtrækningsøvelserne (pranayama) vil blive introduceret og trænet fra gang til gang, og vi vil også arbejde med mudras (håndtegn brugt i yoga) samt mantras (ord og sætninger sunget på Sanskrit), som kan hjælpe med at fordybe oplevelsen.

Dette hold giver dig en helhedsforståelse af, hvordan krop, ånd og filosofi smelter sammen i yogaens verden.

Alle kan deltage, men da holdet indebærer dybt arbejde med sindet, bedes du informere om, hvis du oplever angst, ængstelighed eller har andre psykiske udfordringer. Vejrtrækningsøvelser og meditation kan i visse tilfælde gøre en mere sårbar, og vi ønsker at sikre, at du får en tryg og positiv oplevelse.