Skip to content

Hverdagsmad med bælgfrugter

Hverdagsmad med bælgfrugter

– grøn mad med smag og mæthed.

Både kroppen og kloden får det bedre, når vi spiser mindre kød og mere plantebaseret.

Men hvordan laver man nem, varieret og velsmagende hverdagsmad med bælgfrugter som kikærter, linser og bønner?

På dette kursus får du masser af inspiration, praktisk erfaring og konkrete opskrifter, der gør det nemt at integrere bælgfrugter i din daglige madlavning – uden at gå på kompromis med smag, tekstur eller mæthed.

Du bliver introduceret til forskellige typer bælgfrugter og deres anvendelse, og du lærer at sammensætte velkomponerede og familievenlige måltider. Vi arbejder med både krydderier, konsistens og kombinationer, så du får forståelsen for, hvordan du skaber retter, der fungerer – også for dem, der normalt savner kød på tallerkenen.

Du lærer desuden basisopskrifter og metoder, du kan variere og bygge videre på derhjemme – f.eks. bønnedeller, linsesupper, spreads og simreretter.

Vi afslutter med fællesspisning og masser af inspiration til at tage med hjem i køkkenet.

Praktisk information:

Der betales 120 kr. for råvarer direkte til underviseren på selve kursusdagen.

Alle øvrige ingredienser og redskaber stilles til rådighed.