Skip to content
Sprogundervisning i FOF

Sprog og kulturforståelse

Sprog og kulturforståelse

Hos FOF Sønderborg er vores sproghold planlagt i niveauer jf. Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog CEFR. Beskrivelsen er fælles for alle lande i Europa.

Ved hjælp af referencerammens beskrivelser kan du vurdere dit eget sproglige niveau. Når du kender dit niveau i forhold til referencerammen, er det nemt for dig at finde det helt rigtige kursus.

Finder du ikke et passende niveau her på siden eller på vores hjemmeside, eller er du i tvivl om, hvilket niveau du er på, er du altid velkommen til at kontakte os og få en snak direkte med underviseren.


Her kan du se referencerammens opdeling i niveauer, og hvad du lærer på hvert niveau:

  • A1 Basisniveau – for begyndere og næsten-begyndere

    For dig, der ikke har eller har begrænset kendskab til sproget. Målet er, at du bliver i stand til at læse, tale og forstå på begynderniveau, så du kan introducere dig selv og stille og besvare simple spørgsmål. 

  • A2 Basisniveau

    For dig, der kan bruge sproget til at stille og besvare simple spørgsmål og fortælle kort om dig selv. Målet er, at det grundlæggende ordforråd anvendes og udvides aktivt gennem træning af udtryksfærdighed og ved samtale, så du bliver i stand til at forstå og blive forstået i ferie- og hverdagssituationer. 

  • B1 Mellemniveau

    For dig, der forstår og er forståelig i hverdagssituationer. Du stiller og besvarer simple og korte spørgsmål relativt flydende. Der mangler dog stadig ordforråd samt evnen til at kunne bruge grammatikken helt. Målet er, at de allerede opnåede sprogfærdigheder styrkes og videreudvikles, så du bliver i stand til at forstå og ytre dig om kendte hverdagssituationer. 

  • B2 Højere mellemniveau

    For dig, der er i stand til at forstå og ytre dig på fremmedsproget. Du har et godt kendskab til sproget, anvender dets overordnede opbygning og kan omsætte grammatikken til praksis. Du forstår den overordnede mening i en samtale mellem indfødte men har dog et begrænset ordforråd på visse områder. Målet er, at det opnåede sprogniveau vedligeholdes og videreudvikles ved samtale og diskussion på sproget, så du bliver i stand til at forstå og tale hensigtsmæssigt i forskellige situationer. 

  • C1 Avanceret niveau

    For dig, der er i stand til at forstå og kommunikere i de fleste situationer - især én til én. Dit ordforråd er udvidet, du kan generelt følge et møde, et foredrag eller lignende, og du stiller selv spørgsmål om specifikke emner. Målet er, at det opnåede sprogniveau vedligeholdes og videreudvikles ved samtale og diskussion på sproget, så du kan kommunikere i forskellige situationer og kan præstere og opsummere dine idéer over for én eller flere personer. 

  • C2 Meget avanceret niveau

    For dig, der har et stort ordforråd og kun sjældent behøver at lede efter ord. Dine grammatiske fejl er ikke forstyrrende for tilhøreren. På kurset kommunikeres afslappet i hverdagssituationer. Målet er, at de opnåede sprogfærdigheder vedligeholdes og nuanceres ved samtale og diskussion, så du kan kommunikere afslappet og udtrykke dig korrekt på sproget. 

  • Brush Up – forbered dig til sommerferien!

    Et kortere forløb til dig, der allerede har sprogkundskab på niveau A2-B2 men gerne vil have det opfrisket – eventuelt inden du skal på ferie i det pågældende land. Vi leger turister, læser reklamer og brochurer. Der vil blive lagt vægt på det talte sprog.