Kinesiskfødte Shuang Winkel er en erfaren foredragsholder i hele Danmark. Hendes far er professor i anatomi samt akupunktør på Beijing Medical University. Hun vil tage essensen af den flere tusinde år gamle TCM (Traditional Chinese Medecin) og give dig en introduktion til de forskellige, almindelige og naturlige materialer på en rigtig sjov og nem måde.
Foredraget er inspirerende, lidt provokerende, krydret med masser af humor og tilsat mange smukke billeder samt nogle praktiske fællesøvelser. Mød op til foredraget, hvis du vil være god ved dig selv og dine medmennesker, og få inspiration og eftertanke med hjem.