Siden sin barndom har han interesseret sig for livets store spørgsmål. Det har ført ham i mange retninger inden for bl.a. filosofi, religion, spiritualisme, yoga og meditation, hvilket har rejst mange eksistentielle spørgsmål. Arbejdsmæssigt har han bl.a. beskæftiget sig med store projekter, hvor én af udfordringerne er at forstå håndteringen af forandringer - ikke mindst de psykologiske faktorer. Dette har øget hans interesse for personaleområdet, som han har arbejdet inden for i omkring 20 år. Afledt heraf har han deltaget i en række udviklingsprogrammer. Ét eksempel er, at han er uddannet som certificeret coach, som netop omhandler, hvordan man kan overkomme uhensigtsmæssige overbevisninger.
Den røde tråd i hans virke handler om udvikling, og dette gælder også hans Caminorejser, som bringer ny inspiration til hans forfatterskab og foredrag.