Skip to content
FOF Sønderjylland Foredragsholder Jørn Buch mand foran bogreoler

Roosevelt og USA

Roosevelt og USA

Roosevelt blev amerikansk præsident i 1933 under krisen i 30’erne. Roosevelt blev kendt som den amerikanske præsident, som med ”New Deal” tog europæiske keynesianske metoder i brug, og var dermed skaberen af den moderne amerikanske velfærdsstat, som var så omstridt i valgkampen mellem Trump og Hillary Clinton i 2016. F.D.Roosevelt var den første, som for alvor gjorde brug af det nye radio-medie, og kom dermed ud til alle kredse af den amerikanske befolkning med sin smittende optimisme. Roosevelt var også den første og sidste amerikanske præsident, som blev genvalgt både en 3. og en 4.gang.

Foredraget vil gøre rede for Franklin D.Roosevelt’s dramatiske liv, som endte så tragisk i 1945, da han døde af kræft kort tid efter det berømte møde mellem de tre store på Jalta på Krim. Roosevelt havde i 1930’erne ført en neutral politik, men blev stærkt påvirket af Churchill til at hjælpe England, som stod helt alene i kampen mod Hitler. Det var var dog først med det japanske angreb på Pearl Harbour i december 1941, at Roosevelt kunne få USA med ind i 2.verdenskrig, hvad der blev afgørende for krigens forløb. Roosevelt nåede sammen med Churchill at grundlægge Atlantpagten, som blev en forløber for FN.