Skip to content

Administrationen holder ferielukket. Telefonen åbner igen onsdag d. 7. august kl. 10. Du kan tilmelde dig direkte her via hjemmesiden, men er også velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil bliver besvaret hurtigst muligt, når vi er tilbage efter ferien. GOD SOMMER.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Stefan G Rasmussen Verdensberømt - Hva så?

Verdensberømt… Hva' så?

I en del år har tidligere luftkaptajn Stefan G. Rasmussen draget land og rige rundt med sine filosofiske betragtninger om livet og dets finurligheder. Uden tvivl satte nødlandingen af SAS-flyet SK751 i 1991, hvor alle 129 om bord overlevede, hans liv i relief. Fra at være ”en almindelig dansker og pilot” blev han udråbt til ”helt”, og fra det ene øjeblik til det andet blev han trukket fra anonymitetens fredfyldte skygge ind i de kendtes skærende rampelys. 

I causeriet ”Verdensberømt… Hva’ så?” berører Stefan mange af livets emner. Han taler åbent og ærligt om det helvede, en ”berømmelse” også bringer med sig. Han berører emner som fx tiden og virkeligheden med udgangspunkt i sin barndom og sit eventyrlige liv. Han giver tilhørerne bevis for, at alle mennesker er unikke. Han lukker sine tilhørere ind i dét inderste rum, der opstår, når man som menneske ved, at man skal dø… Og som en lille sidegevinst krydrer han det hele med toner fra sin saxofon og sangstemme. 

Som 44-årig fik Stefan ”en chance til”. Han tog denne chance - ikke for at fortsætte i samme spor men for virkelig at give sig selv et nyt liv! 

Stefan besøger FOF Sønderborg den 4. oktober kl. 9.30 2024 med sit causeri… 

Kom og mød et ganske almindeligt menneske, der har haft et ganske ualmindeligt liv.

Information

  • Dato 04.10.2024-04.10.2024
  • Adresse Kasernen, Sønderborg
    Gerlachsgade 5
    6400 Sønderborg
  • Lokale Lokale 223-229 - Stort mødelokale
  • Bemærkninger Ved foredrag er tilmeldingen bindende med det samme, og billetprisen kan ikke refunderes. Ved betaling modtager du en kvittering, der gælder som din billet.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 04.10.2024 09:30-11:30 Kasernen, Sønderborg Stefan G. Rasmussen
FOF Sønderjylland Foredragsholder Stefan G Rasmussen Verdensberoemt - Hva så?

Stefan G. Rasmussen