Der er stadig krig om Sønderjylland, i hvert fald omkring markeringen af nederlaget i 1864, og dermed om dens betydning for den danske identitet.
For 150 år siden tabte danskerne på Dybbøl til den prøjsiske overmagt. Kampene blev af en af de deltagende soldater kaldt for ”slagtebænken”. Danskerne ville kæmpe mod en overmægtig modstander uanset, hvor mange danske der ville gå tabt, for at sikre sig en god forhandlingsposition ved de internationale fredsforhandlinger i London. Efter konferencens sammenbrud pga. det danske NEJ erobrede prøjserne Als, hvilket blev dommedag for Danmark med besættelsen af hele Jylland – og tabet af Sønderjylland ved freden i Wien.
Foredraget vil gøre rede for baggrunden for krigen og nederlaget i 1864 og for de forspildte chancer for en fred på konferencen i London efter stormen på Dybbøl den 18. april 1864. Samtidig vurderes det totale nederlags betydning for den danske selvforståelse efter 1864.
