Skip to content

Keramik

Keramik

Lær at skabe smukke keramiske genstande på et roligt og lærerigt keramikhold i vores hyggelige Kreativlokale hos FOF. Har du allerede nogle idéer, eller har du brug for lidt inspiration? 

Du kan arbejde med brugsgenstande, kopper, skåle eller figurer efter eget ønske. Du får inspiration fra mig og grundig, individuel vejledning kombineret med fælles gennemgang af forskellige håndteknikker. 

Vi laver smukke ting af ler, fx potter, sæbeskåle og æggebægre.

Vi ælter leren fin og blød og ruller den ud, så vi kan modellere forskellige mønstre og former. Du lærer, hvordan man kan kombinere forskellige lerteknikker, hvordan man limer med ler, og hvad man kan bygge med dem.

Først og fremmest er lermodellering udviklende for dig og dit velvære. Det sker ofte, at man kommer i flow og får gode tanker.

Vi former og dekorerer den første gang, mens vi den efterfølgende gang glaserer, når værker er blevet brændt i lerovnen. Når glasurbrændingen er gennemført, kan de færdige skåle, vaser osv. afhentes efter aftale.

Du bedes medbringe forklæde eller genbrugstøj.