Skip to content

Tak for din interesse. Fra torsdag d. 28. sep. kl. 17.00 til mandag d. 2. okt. kl. 5.00, kan du desværre ikke tilmelde dig vores kurser, foredrag, ture, arrangementer eller rejser via hjemmesiden, da vores administrationssystem skal opdateres. Men send gerne en mail på sonderjylland@fof.dk hvis der er noget du ønsker at sikre dig en plads på, så kontakter vi dig når vores systemer er klar igen.

Lær at konstruere din egen personlige kjolegrundform

Lær at konstruere din egen personlige kjolegrundform

På dette kursus er der fokus på at konstruere din egen personlige kjolegrundform, som du efter kurset kan bruge til at udvikle kjoler, nederdele og skjorter i eget design.

På kurset lærer du at tage de rigtige mål, lave en figuranalyse og konstruere din egen personlige kjolegrundform.

Du kommer til at sy og tilrette din kjolegrundform i stout ca. 2 gange. Når kjolegrundformen har den perfekte form til din krop, konstrueres et grundformsærme, som også syes op i stout og tilrettes.

Kursets mål er, at du vil få en personlig kjolegrundform inkl. ærmegrundform tilpasset til din krop med hjem.

Du skal selv medbringe stiftblyant, viskelæder, linealer, målebånd, papirsaks, sporehjul, symaskine, sytråd, stofkridt, knappenåle og skarp sysaks.

Mønster- og kalkérpapir og stout kan købes af underviseren til rimelige priser. Du er også velkommen til at tage dit eget med. 

For at opnå det bedste resultatet ved den personlige måltagning og ved prøvning af grundformen er det bedst, hvis du har en god fast bh og en tætsiddende tynd undertrøje/top på.