Kunsten berører både vores hjerne og hjerte.
Kunsten kender ingen grænser og kan gøre os glade.
Tænk, hvad kunsten kan gøre ved dén, der skaber…
Har du malelyst?
Stop med at spilde tiden, drop undskyldningerne og gør dine drømme til virkelighed.
Ved disse værksteder kan du lære at male helt fra bunden eller udvide dét, du allerede ved.
I starten af kurset får du basisviden omkring:
● Materialevalg (akrylfarver, lærred, papir, pap og pensler)
● Opbygning af maleriet (billedkomposition)
● Farveblanding og undermaling
Trinvist bliver du introduceret til maleriets vidunderlige verden, og du får tips og sparring til, hvordan du kan arbejde med maleriet undervejs.
Kurset lægger op til arbejde med stilleben eller landskab. Vi skal male både efter genstande (vi vil sætte et stilleben op sammen) og fotos. Du vælger selv, hvad der passer dig, og der er også plads til at arbejde med egne projekter. Du kan godt medbringe fotos eller kunstbilleder, som du vil arbejde med.
Max 8 deltagere i en gruppe.
Yderligere information til kursisterne (SKAL udfyldes):
Materialer er som udgangspunkt ikke inkluderet i prisen men afregnes direkte med underviseren. Vi bruger materialer i god kvalitet ift. prisen. De forventede kursusmaterialeudgifter er max 250 kr. pr. person.
Du kan også medbringe dine egne materialer, så slipper du for kursusmaterialeudgifter.
Materialer, der skal medbringes, hvis du vil slippe for kursusmaterialeudgifter:
● Akrylmaling
● Lærred (du vælger selv størrelsen)
● Pensler
● Køkkenrulle eller karklud til at aftørre pensler i
● Evt. fotos eller kunstbilleder (hvis du vil arbejde med egne projekter)