Skip to content

Vi er ved at gøre forårssæsonen 2025 klar, og der kan derfor mangle informationer nogen steder. De kommer hurtigst muligt, men kan du ikke vente, er du meget velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil blive besvaret hurtigst muligt.

Tilmeld nyhedsbrev

Fyldte chokolader

Chokoladekursus for begyndere

Fyldte chokolader er en fryd for øje, sind og smagsløg - og du kan lære at lave dem selv.
På kurset lærer du alt i processen for at lave fyldte chokolader der er blanke, har det rette knæk og smager fantastisk.

Du låner en form til 21 chokolader, som du har mulighed for at dekorere med farvet kakaosmør eller glimmer.
Derefter får du vist og forklaret grundigt hvordan du tempererer chokoladen og støber skallerne med alle de fif og tricks, som sikrer at det lykkes.

Der vil på forhånd være lavet noget fyld du kan vælge imellem. 

Der arbejdes med Callebaut-chokolade, hvor du kan vælge mellem mælk-, hvid- eller mørk chokolade.


Prisen inkluderer:
Opskrifter på forskellig fyld.
1 condibøtte til at få de færdige chokolader uskadt med hjem.
1 huske-guide så du kan forsætte derhjemme.

 

Der må forventes en råvarepris på kr. 225,- der afregnes direkte med underviseren.

 

Medbringe gerne et forklæde, et håndklæde og et viskestykke samt drikkevarer til eget forbrug.

Information

  • Dato 12.04.2025-12.04.2025
  • Adresse Alssundskolen
    Stråbjergvej 3
    6400 Sønderborg
  • Lokale Skolekøkken
  • Bemærkninger Bemærk, at råvarer som udgangspunkt ikke er indregnet i kursusprisen. Denne vil derfor skulle afregnes direkte med underviseren efter hver mødegang. Så vidt muligt oplyser vi om forventet udgift til råvarer på hjemmesiden. Er den ikke oplyst, er du velkommen til at kontakte os. Det kan være en god idé at medbringe et forklæde til vores madlavningskurser.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 12.04.2025 10:00-14:00 Alssundskolen Malene Lundsgaard Hansen

Malene Lundsgaard Hansen

Jeg er uddannet køkkenleder og mit hjerte har altid banke ekstra for det søde køkken.
Det er vigtigt for mig, at mine kursister får noget ud af min undervisning. De skal gerne kunne gå hjem og lave tilsvarende derhjemme.