Dette hold er velegnet til dig, der har været igennem det intensive introduktionsforløb Pilates Introduktion.
Træningen henvender sig til både mænd og kvinder – alle er velkomne.
Vi bevæger hele kroppen igennem. Du vil mærke, at du får styrket core, baller og arme og samtidig får en fornemmelse af velvære i hele kroppen.
Underviseren tager forbehold for skader eller andre gener.
Vi anvender forskellige småredskaber herunder bold, elastik og 1 kg håndvægte.
Pilates kan hjælpe dig til at få en bedre kropsholdning og til at styrke dine muskler, hvilket kan mærkes i hverdagens gøremål.
Pilates er en god og nænsom måde at dyrke motion på, idet vi kommer igennem hele bevægeapparatet.