Skip to content

Undskyld hvis vi roder lidt på hjemmesiden. Vi er ved at gøre efterårets mange spændende tilbud klar - højskoler, ture, rejser, foredrag, kurser og workshops. En masse gode kendinge og en masse nyheder. Alt vil være tilmeldingsklar inden sommerferien. Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du direkte besked. Vi glæder os til at se dig!

Fair Isle

På kurset vil der være et kort oplæg om den shetlandske Fair Isle tradition og teknik. 
(Jeg vil lægge vægten på teknik, for ikke at ”gentage” Bodil Munks foredrag). 

Der vil efter deltagernes erfaring og interesse være mulighed for at arbejde med: 

- Strikke med dominans – hvordan holder du garnet. 
- Flerfarvet rib 
- Mønsterstrik på vrangpinden 
- Farvevalg – forskellige måder at strikke prøver på 

Medbring mindst to farver garn og pinde, der passer til i tykkelsen.
Der er mulighed for at købe et garnkit, med 6 små garnnøgler i forskellige farver for 60 kr. Garnet passer til pind 3 - 3,5

 

 

Information

  • Dato 17.06.2023-17.06.2023
  • Adresse FOF Sønderborg - Kasernen
    Gerlachsgade 5, 5.
    6400 Sønderborg
  • Bemærkninger Denne workshop er udbudt af foreningen Garn uden Grænser, hvorfor FOF’s sædvanlige betalingsbetingelser ikke er gældende. Købet er bindende og billetten kan ikke refunderes. Vær opmærksom på, at du skal have armbånd for at kunne deltage i Strikkefestivalens aktiviteter. Læs mere på www.garnudengraenser.dk.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 17.06.2023 09:00-12:00 FOF Sønderborg - Kasernen Ruth Sørensen

Ruth Sørensen

Jeg har strikket, siden jeg var barn, og dét at kunne strikke har været en naturlig del af min opdragelse i 1950-erne. Jeg kunne imidlertid rigtig godt lide det og har ”strikket igennem”, selv om dét at strikke i perioder har været ugleset. Det har været betragtet som alt fra ligegyldigt og spild af tid til direkte fordummende og latterligt. Heldigvis har der også været perioder, hvor strikning har fået nyt liv, fx i 1970-ernes hønsestrik.

Desuden har jeg taget en uddannelse som tekstildesigner på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, som har gjort, at jeg foruden strikning har arbejdet med andre discipliner inden for tekstil, mest vævning, spinding og farvning af garner.

Gennem de seneste 15–20 år har håndarbejde - og især strikning - fået en renæssance. Hvad det helt præcis er, der har gjort strikning så populært, kan man nok ikke sige, men jeg mener, det er et sammenfald af flere faktorer. Der kan være tale om at søge tilbage til ”noget oprindeligt”, og det kan være et behov for kvalitet og fordybelse, der spiller ind. Men ligegyldigt, hvad der er årsagen til, at strikkebølgen begyndte at rulle, så var jeg parat til at ride med på bølgen.

I mit arbejde lader jeg mig især inspirere af den nordiske strikketradition, som jeg jo nok selv – bevidst eller ubevidst - er en del af. Jeg har især arbejdet med mønsterstrik kombineret med flerfarvet garn og har designet strik, som har vundet genklang i mange strikkeres smag og interesse. Endvidere har jeg interesseret mig for strikning set i et historisk lys og har hentet inspiration i gemmerne på danske muséer.

De seneste mange år har jeg, foruden mit designarbejde, også undervist på kurser i Danmark og udlandet.