Underviser i både kinesisk og balletlignende motion.
Som underviser i kinesisk
Jeg er uddannet cand.merc. i Danmark og ingeniør i Kina.
I begge lande har jeg mange års erhvervserfaring i forskellige brancher, der giver mig en dybere forståelse af både kulturelle, samfunds-, uddannelses- og forretningsmæssige forskelle mellem Kina og Danmark.
I 5 år har jeg undervist i kinesisk hos FOF Sydjylland.
Som underviser i balletlignende motion
De seneste 15 år har ballet været en vigtig del af mit liv. Glæden ved at danse og kærligheden for alle former for dans, er grunden til jeg underviser i ballet. Undervisningen er for alle aldre, hvor der altid er plads til, at man kan være sig selv og have det sjovt.
Jeg har trænet som klassisk balletkursist hos 3 klassiske balletdansere/undervisere i 8 år, og jeg mener at ALLE kan træne med balletøvelse som træningsform. Vi har alle brug for bedre koncentration, balance, styrke og fleksibilitet.
Vi tilpasser bevægelser og laver balletøvelser, så du føler dig glad og elegant. Dans er nemlig en rigtig god måde at få et godt fysisk og mentalt velvære på, samtidig med at man belønnes med en god kropsholdning og graciøse bevægelser.