Skip to content

Kontoret har sommerferielukket og er tilbage igen den 8. august. Du kan stadig tilmelde dig det du gerne vil gå til via hjemmesiden og få besked som en af de første, når vi har mere inspiration, spændende kurser, nyheder og events nær dig... Du ønskes en rigtig god sommer og på gensyn!

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Fra kunstskolen med Gitte Lustrup i 2017

Børnekunstskolen (6-16 år)

Kreativt billedværksted for børn og unge

En hyggelig og lærerig uge, hvor alle børn, der er vilde med at male og tegne og formgive, kan deltage! Vi vil sammen lave kunsteksperimenter og slippe fantasien løs!

Vi skal tegne, så det ligner, og arbejde med skitser og blindtegninger med bl.a. kul, blyant, grafit og farvekridt, på papir og karton, samt lave skulpturer, efter egne skitser.

Vi skal male på lærreder med pensler og akrylfarve og lære nye teknikker. Lave decopage lanterner. Male spændende billeder med flydende tusch! Og kigge på et par kendte kunstners metoder.

Der er bundne opgaver, men også plads og mulighed for fordybelse i egne individuelle tegne/male-projekter!

Altså en kunstskole hvor der er masser af inspiration og opgaver, men hvor der er også er plads til medbestemmelse og udfoldelse af gode idéer fra børnene.

Lad os give idéerne vinger!

Ugen sluttes af med lille fernisering om fredagen, hvor forældre, venner, bedsteforældre, mv. er velkommen!

Alderen for deltagerne er ca. 6 til 16 år.

HUSK at medbringe mad, drikke og frugt til hver dag.

STADIG ÅBEN FOR TILMELDING så længe der er pladser...

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 01.08.2022 09:00-12:15 Idrætsbygningen Ann Lyngsøe Køhrsen
2 Tirsdag 02.08.2022 09:00-12:15 Idrætsbygningen Ann Lyngsøe Køhrsen
3 Onsdag 03.08.2022 09:00-12:15 Idrætsbygningen Ann Lyngsøe Køhrsen
Se alle Se færre
Ann Lyngsøe Køhrsens
Underviser

Ann Lyngsøe Køhrsen

Jeg er uddannet pædagog og kunstpædagog, og har i mange år undervist i akrylmaleri, akvarel, tegning og skulptur.

Jeg er selv udøvende kunstner, med hjemmeside og opsætning af udstillinger.Jeg er aktiv i flere kunstsammenslutninger, som bl.a. ”Pura Vida” og ”Kunstministrene”. Jeg brænder for kunsten og holder skarpt øje med hvad der rører sig på kunstfronten!

I mange år har jeg undervist i billedkunst i folkeskolen og på Kolding Billedskole.

Jeg er desuden freelanceformidler hos Kunstmuseum Trapholt, hvor jeg også faciliterer workshops. Som engageret formidler, giver jeg gerne tips og tricks videre til mine kursister – voksne, såvel som børn.

Det er en dejlig udfordring at undervise hos FOF Sydjylland, og det vil glæde mig at bidrage med god energi, skøre ideer, eksperimentelle teknikker, men også klassisk basisviden om farvelære, kunstgenre osv.

Min pædagogiske baggrund betyder, at jeg i min undervisning prioriterer den gode atmosfære højt!Godt samspil mellem lærer/kursist og kursister imellem er vigtig!

Den kreative udvikling hos børn, såvel som voksne, drives af nysgerrighed og motivation gennem eksperimenter og udforskning af materialer og teknikker!

Jeg glæder mig til at møde dig på mit kursus!