Skip to content
Oplev Leif Davidsen hos Kolding Talks i samarbejde med FOF Sydjylland

Leif Davidsen om Rusland og Ukraine - broderfolk i konflikt

Leif Davidsen om Rusland og Ukraine - broderfolk i konflikt

Hvad er præsident Vladimir Putins planer, og hvordan ser et nu styrket Rusland sin rolle i Europa og Verden? Udgør Rusland en ny trussel mod NATO og Europa, og hvordan bør vi forholde os til den store nabo mod øst, hvor Danmark og det øvrige Europa har store økonomiske interesser?

Verden forandrede sig endegyldigt, da Sovjetunionen ophørte med at eksistere i julen 1991, og Vesten vandt Den Kolde Krig. Vi glemte måske i vores sejrsrus at forstå, hvordan Rusland efterfølgende opfattede de seneste årtiers udvikling. Putin mener, at Sovjetunionens opløsning var en geopolitisk tragedie, men han har også sagt, at den, der ikke begræder Sovjetunionens opløsning, er uden hjerte, mens den, der savner Sovjetunionen, er uden hjerne.

Foredraget tager udgangspunkt i den geopolitiske situation, der er opstået efter Ruslands annektering af halvøen Krim og seneste krav overfor NATO og det meste af den vestlige verden.

Efter foredraget er der rig lejlighed til debat og spørgsmål.


Foredraget er et Kolding Talks arrangement.

Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding - med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten - fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.