Skip to content
Maleri af revolution med Lamartine foran rådhuset i Paris

1848 - revolutionsåret i Paris

1848 - revolutionsåret i Paris

Fransk demokrati eller napoleonisme?

Efter den store Franske Revolution i 1789 med de efterfølgende Napoleonskrige, fik man en meget konservativ periode fra 1814/15 til 1848, som derfor også kaldes for Restaurations Perioden. 1848 blev således en parentes mellem 1815 og 1. Verdenskrig i 1914-1918, undtagen i Danmark.

Vi hører om revolutionerne i 1848, som startede i Palermo på Sicilien, hvorefter det bredte sig til de fleste europæiske lande og større byer, bl.a. til Paris. Det var borgerskabet, som ønskede demokrati og indflydelse overfor den eksisterende konge med tilhørende adel. Men oprøret blev snart slået ned med vold og mange dræbte. Men kimen var blevet lagt, kimen til et demokrati, men i Paris endte det meget hurtigt med et kejserdømme under Napoleons III.

Vi hører også om processen i Paris, som i første omgang lykkedes med en ny forfatning i en republik. Men den første præsident, som var en nevø til den store Napoleon, drømte om selv at fortsætte i sin berømte onkels spor. Allerede i 1852 blev kejserdømmet genoprettet og varede indtil den fransk-tyske krig i 1870. Men kejserdømmet skulle blive starten på den franske overklasses Belle Epoque.