Louis Armstrong voksede op i et slumkvarter. Nytårsaften 1912 affyrede han en skarpladt pistol og blev anbragt på et drengehjem. Det banede vejen til et liv med musik - som førte ham til Danmark op til flere gange mellem 1933 og 1967. Han medvirkede i bl.a. to danske spillefilm, f.eks. Kærlighedens melodi fra 1959.
Få den musikalske fortælling om Louis Armstrong, hvis trompetspil og sang gav ham en popularitet, som ikke er overgået af nogen anden jazzmusiker. Der er anekdoter og gode melodier i luften når de 2 musikere Jazz Med To leverer historierne og spilleglæde med et smil på læben. Søren Peter Frøsig fortæller og spiller trompet. Brian Svendsen spiller klaver og klarinet.