Skip to content
Hukommelsesteknik

Hukommelsesteknik

Hukommelsesteknik

Enhver kan forbedre sin hukommelse, idet at menneskehjernens hukommelse har et større potentiale end mange tror

Få en forsmag på hukommelsens mekanismer og hvordan man kan udnytte det, som hjernen er god til, når man skal huske nye – eller mange – informationer.

Generelt, når man skal lære husketeknik, skal man være åben overfor at lære at bruge sin fantasi og forestillingsevne til at lave associationer, billeder og historier, som man skal koble information (det man vil huske) op på.

Forestil dig, at du havde lettere ved at huske nye navne, vigtige begivenheder, arbejdsopgaver, telefonnumre, indkøbslister eller måske viden fra din læsning på studiet. Hvis du er bevidst om, hvordan din hukommelse fungerer, kan du faktisk med nogle enkle teknikker opnå dette. Det er bogstaveligt talt kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan bruge husketeknikker i sin hverdag, både som studerende, i arbejdslivet eller socialt!

Den traditionelle og mest udbredte hukommelses-metode, kan vi kalde banke-ind-i-knolden-metoden. Den omhandler gentagelser af det stof, som skal læres, og fungerer stensikkert. Metoden kræver imidlertid ofte lang tid og stor arbejdsindsats. Denne proces kan være demotiverende, hvis stoffet som skal bankes ind i knolden, ikke interesserer en, eller hvis man ikke har tiden eller overskuddet til det. Der findes nemmere og sjovere måder at huske på! Vi kan kalde dem male-ind-i-knolden-metoderne, fordi disse metoder handler om at skabe associationer, billeder og historier ud fra de informationer, der skal lagres i hukommelsen.

Hukommelsesteknik er en kunst fra det antikke Grækenland, som har fået sin renæssance i det nye årtusind og kan bruges i henseender, hvor mennesker skal præstere på den ene eller anden måde. Teknikkerne udnytter nogle af de ting, som menneskehjernen er god til og kræver ikke specielle evner som fotografisk hukommelse eller andre fordele, for at kunne lære at bruges.

Vi er alle udstyret med en hjerne, der besidder et større kapacitetspotentiale, end vi var klar over, før vi lærte om hukommelsesteknik. Når vi får viden om hukommelsens mekanismer, kan det blive en leg at udforske dette store potentiale.

Foredragene følges op af små kursusforløb, som du kan finde her