Bernard Law Montgomery blev født i 1887 og døde i 1976. Hans far var præst i London, men blev snart biskop i Tasmanien, hvor Monty voksede op som lille dreng, inden han kom på kostskole i England. Faderen havde ønsket, at han skulle blive præst. Men tidligt vidste han, at han ville ind til militæret.
Montgomery gjorde hurtigt karriere i militæret, men blev såret i starten af 1. Verdenskrig under kampene i Flandern. Det fik afgørende betydning for Montys videre karriere, da han derefter i lang tid overvejende gjorde tjeneste som stabsofficer samtidig med, at han udviklede sine egne teorier om militær ledelse. Han gjorde senere flere gange tjeneste i Palæstina og i Indien og under 2. Verdenskrig var han med til at evakuere den britiske og franske hær fra Dunkerque i juni 1940, hvorefter han blev øverstkommanderende for forsvaret af den sydøstlige del af England.
Men hans store chance kom, da han pludselig blev øverstkommanderende for den britiske 8.armé i Nordafrika i 1942. Nu skulle han virkeliggøre sine egne teorier om krigsførelse. Det lykkedes hurtigt Montgomery at sikre briterne deres første sejr under krigen ved El Alamein. Han blev derfor senere adlet som baron af El Alamein. Efter kampene i Nordafrika blev han Eisenhowers nærmeste medarbejder ved planlægningen af invasionen i Normandiet i juni 1944.
Han blev selv aktiv general under de videre kampe og endte med at besejre de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4.maj 1945.
Vi kommer også ind på hans rolle som briternes repræsentant i Palæstina og under de allieredes fremrykning mod Tyskland i 1944-1945 og vi ser på Montgomery som pensionist, hvor han bl.a. skrev sine erindringer fra sit landsted umiddelbart syd for London.
