Han levede i første halvdel af 1800-tallet. To ting gør ham ualmindeligt interessant og bevægende. For det første var han den sidste person i Danmark, der blev henrettet ved halshugning. For det andet – og det er absolut det vigtigste: Denne sølle, ustuderede småforbryder med en gyselig opvækst og urimelige vilkår i sit korte liv, har givet os en enestående gave, nemlig sine erindringer. Skrevet i et ubehjælpsomt sprog er de en forklaring på, hvorfor han blev kriminel og morder.
De er også en sønderrivende anklage mod et samfund, der var hårdt og koldt mod dem, der ikke var med i de øvre lag. Og det enestående er, at med hans ”Min Historie” har vi det, man ellers ikke har: En beskrivelse af livet på den tid blandt de laveste klasser.
