Skip to content

Alle aktiviteter i FOF Sydjylland med fysisk fremmøde er sat i bero t.o.m. den 7. februar, eller når myndighederne mener det igen er forsvarligt at genoptage undervisningen. Hold dig orienteret her på siden og på coronasmitte.dk

Se mere

Kan du ikke vente? Vær på kursus hjemmefra med vores fjernundervisning!

Se online kurser

Vlado Lentz - Goddag, det er færdselspolitiet

Vlado Lentz tager dig med på en rejse af oplevelser fra sin arbejdsdag, med de følger bilisternes valg bringer. Vi hører også om hans oplevelser med programmet Politijagt og med de rejser der har været i den forbindelse. Under foredraget er I velkommen til at stille spørgsmål.

Vlado har arbejdet i politiet i over 30 år og har med sin lange livs- og erhvervsfaring lært at spotte en ”kunde” på lang afstand.

Vlado brænder for sit arbejde. I over 30 år har han kørt de danske veje tyndt i patruljevognen eller på sin politimotorcykel for at holde et vågent øje med bilister, cyklister og alle de andre.

Han har set det meste, men kan stadig forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken.

For Vlado har det aldrig været et mål i sig selv at give så mange og så store bøder som muligt. Nogen gange er dialogen at foretrække frem for sanktioner, mener Vlado.

Han har set mennesker bliver dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til.

Vlado er blevet en kendt skikkelse på tv, hvor han i Kanal 5’s populære program "Politijagt" lader seerne få indblik i en arbejdsdag, som er mere varieret end de flestes.

Men uanset hvad Vlado beskæftiger sig med, er det vigtigt for ham ikke at glemme den åndelige dimension, som han finder næring til gennem sin kristne tro.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 22.02.2021 19:00-20:50 Vlado Lentz

Vlado Lentz