Skip to content
Lær mere om børn med særlige forudsætninger hos FOF Sydjylland

Er mit højt begavede barn også særligt sensitivt?

Børn med særlige forudsætninger 3

Om at omfavne både de naturligt stærke sider - og dem, som kræver mere arbejde

De fleste synes nok begrebet "højt begavet" er ret selvforklarende. Derfor bruger man for nemhedens skyld oftest dette begreb, når man skal beskrive et barn, som har særligt nemt ved at tilegne sig læring. Men begrebet er lidt "old school", da vi i mange år godt har vidst, de børn, som har de hurtige hjerner, kan være tilsvarende udfordret på andre områder. Derfor har det i stedet været forsøgt at gøre begrebet "med særlige forudsætninger" gældende for at beskrive, der oftest er tale om en skæv profil.

"Særlige forudsætninger” dækker nemlig over, personen på samme tid har både store potentialer indenfor nogen områder, men samtidig ofte også sider, hvor der viser sig udfordringer. Om barnet så er på den måde fra fødslen - eller om det er miljøet og måske understimulering - som giver denne asynkronitet - det er der til gengæld meget forskellige holdninger til.

I dag ligger mange oplysninger selvfølgelig online - det gør forskellige intelligenstests også. Så mange forældre sidder alene og undersøger information ift. deres børn, men mangler nogen at udveksle erfaringer med, samt at kunne komme et sted, hvor de mange informationer bliver bundet sammen til et hele.

På denne workshop - som er den sidste af 3 workshops - er det primære fokus på de mere ’bløde sider’ og de problemstillinger, som knytter sig til det følelses- og adfærdsmæssige område. Traditionelt har den danske opfattelse af at have en særlig begavelse været meget fokuseret på de kognitive funktioner, mens man har undervurderet eller ignoreret, disse børns ofte ret fintfølende nervesystem. Men der er også en del eksempler på det omvendte - at dem omkring barnet bliver overfokuseret på det fintfølende, mens behovet for den intellektuelle stimulation undervurderes. Begge dele skaber ubalance.

På workshoppen gennemgås og arbejdes der med

  • Sensitivitet
  • Intensitet
  • Perfektionisme
  • Påvirkning af relationer
  • Mulige (fejl)diagnoser
  • Hvordan hjælper man sit barn til at få en sund selvforståelse?

Workshoppen er åben for alle. Dit barn behøver ikke være en bestemt alder for, du kan få noget ud af at deltage. Det kan f.eks. være for forældre, bedsteforældre eller ressourcepersoner til et barn med særlige forudsætninger.

Workshoppen er den sidste ud af 3 workshops, og har det primære fokus på de mere ’bløde sider’ og de problemstillinger, som knytter sig til det følelses- og adfærdsmæssige område.

Information

  • Dato 13.05.2023-13.05.2023
  • Adresse KUC
    Ågade 27
    6000 Kolding
  • Lokale 4.09
  • Bemærkninger Workshoppen er en af tre workshops i rækken om "børn med særlige forudsætninger" med forskellige temaer. Alle tre workshops kan tages uafhængigt af hinanden.Der vil være en mindre materialeudgift til kopier, som afregnes direkte med underviseren.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 13.05.2023 09:00-15:15 KUC Tina Refning Larsen
Tine Refning Larsen
Underviser

Tina Refning Larsen

Tina har været en af pionererne indenfor ’børn med særlige forudsætninger’ i Danmark og har efterhånden 20 års erfaring indenfor området.

Hun startede tilbage i 2002 med at være Gifted Children Koordinator hos Mensa Danmark, og grundlagde herfra det, som i 2005 blev til foreningen Gifted Children.

Senere har hun været skoleleder på Mentiqa Odense og efterfølgende konferencemanager, da Odense i 2015 var vært, da World Council for Gifted and Talented Children (WCGTC) holdt deres internationale konference i byen.

De seneste år har Tina primært kigget mod udlandet for at samle inspiration. Hun er medlem at de største internationale foreninger, og blandt andet delegeret for Danmark hos netop WCGTC og certificeret hos den amerikanske forening, SENG (Supporting the Emotional Needs of the Gifted) til at afholde afklaringsforløb for forældre.