Skip to content
Meditation hos FOF Sydjylland

MBSR mindfulness med hensyn

MBSR mindfulness med hensyn

På dette kursus vil du træne med afsæt i mindfulness programmet MBSR (mindfulness-baseret stressreduktion), som er udviklet af Jon Kabat-Zinn med henblik på at træne opmærksomheden i at være nærværende og accepterende.

MBSR er en evidens-baseret metode, som er bevist hjælpsom overfor symptomer på stress, angst og depression. Du skal forberede dig på, at du dagligt skal afsætte tid at træne derhjemme.

Mindfulness er for alle, der ønsker at arbejde med at styrke nærværet og øge livskvaliteten. Gennem din daglige mindfulness praksis kan du opleve, hvordan kroppen afspændes, følelserne balanceres og tankerne får mere klarhed, nærværet og opmærksomheden øges.

MBSR-programmet kan

  • Mindske stress
  • Mindske angst og depression
  • Styrke opmærksomhed og nærvær
  • Skabe balance og bedre overblik
  • Forbedre livskvalitet og velvære
  • Forbedre søvn

Vi kommer igennem

  • Simple yogastræk, både stående og liggende
  • Spisemeditation
  • Åndedrætsmeditation
  • Kropsscanning
  • Meditation på kærlig venlighed
  • Gående meditation
  • Oplæg med forskellige indhold, bl.a. stress, neurofysiologi, kommunikation, mindfulness, reaktionsmønstre etc. 
  • Kreative processer
  • Trygt at dele en til en og i gruppen som helhed

Du får

  • 8 sessioner af 2½ time
  • Stilhedsdag med fordybelse i kropsøvelser, yoga og meditation
  • Træningshæfte ved hver session
  • Adgang til lydfiler med guidede meditationer

Beklædning er gerne behageligt tøj, som du føler dig godt tilpas i, da kurset indeholder lette kropsøvelser, samt afspændingsøvelser på gulvet.

Du er velkommen til at medbringe egen yogamåtte og tæppe.


Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en handicap erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en handicap erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.

... i så fald henvises til vores øvrige hold.