Skip to content

Kontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋

Tilmeld nyhedsbrev
Lisbet der skulpterer med plastisk ler (sculpeyclay)

Skulpturcollage - særlig tilrettelagt

Skulpturcollage - særlig tilrettelagt

Fund, formgivning, forvandling

Et sanseligt formiddagskursus for dig, der længes efter at skabe noget med sjæl

Der er noget særligt ved at forme noget med hænderne. Noget, der vækker én indefra.

På dette kursus får du mulighed for at skabe dit helt eget væsen - måske et menneskeligt udtryk, måske noget dyrelignende, måske noget helt tredje, du ikke havde forestillet dig, før det tog form i dine hænder.

Vi arbejder på kurset med sculpeyclay, en plastik-ler, der minder om en god modellervoks. Sculpeyclay skal bages i ovnen for at blive hård. Vi arbejder også med dine egne fund. Det kan være en rusten fjeder, der sættes ind i figuren, et stykke drivtømmer, der bliver bund i skulpturen eller noget arvegods du bygger udenpå eller indeni. De ting, der kalder på dig, bliver dine medskabere - og giver figuren sjæl, karakter og betydning.

Kurset handler om mere end teknik. Det handler om at mærke noget, at give slip, at opdage nyt.

Her er plads til at være dig - uden rigtigt og forkert. Du bliver guidet nænsomt gennem hele processen, trin for trin, og du vil opleve, hvordan dine hænder ved mere, end du tror.

Vi mødes én formiddag om ugen - i et trygt fællesskab, hvor vi deler, skaber og inspirerer hinanden.

N.B.: Dine fingerkræfter skal være så stærke, at de kan tumle en kraftig ståltråd (2 mm. tyk).

Vær opmærksom på, at der kan være vigtige oplysninger i bemærkningerne på det enkelte hold.


Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro- og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro- og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.

... i så fald henvises til vores øvrige hold.