Vil du gerne designe dine egne 3D-modeller, men ved ikke, hvor du skal starte? Vores 3D-tegning basis kursus i TinkerCad er den perfekte introduktion til at lære de grundlæggende færdigheder, du har brug for!
TinkerCad er et brugervenligt, online værktøj, der gør 3D-design nemt og sjovt - perfekt til begyndere!
Du behøver ingen forudgående erfaring. Vi guider dig trin-for-trin gennem programmet, så du hurtigt kan begynde at skabe dine egne 3D-projekter.
Tilmeld dig i dag og bliv en del af fremtidens designverden!
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 21.10.2024 | 17:15-19:00 | Løgumkloster Distriktskole | Kenneth Hoff Mosen |
2 | Mandag 28.10.2024 | 17:15-19:00 | Løgumkloster Distriktskole | Kenneth Hoff Mosen |
3 | Mandag 04.11.2024 | 17:15-19:00 | Løgumkloster Distriktskole | Kenneth Hoff Mosen |
4 | Mandag 11.11.2024 | 17:15-19:00 | Løgumkloster Distriktskole | Kenneth Hoff Mosen |
5 | Mandag 18.11.2024 | 17:15-19:00 | Løgumkloster Distriktskole | Kenneth Hoff Mosen |
Se alle Se færre |
Jeg er dybt fascineret af alt, der har med bits, bytes, teknik, grafik og musik at gøre. Som ejer af mit eget computer-værksted i Starup ved Haderslev, har jeg specialiseret mig i 3D-print løsninger til IT-verdenen. Ud over det arbejder jeg som IT- og AV-ansvarlig samt Makerspace-vejleder på skoler i Tønder Kommune - hvor jeg hjælper fremtidens innovative hoveder med at finde deres vej.
Min rejse ind i 3D-printverdenen begyndte, da jeg ledte efter vægophæng til tablets og iPads som en del af mit Smart Home-projekt. Markedets dyre løsninger og smalle udvalg fik mig til at søge efter bedre alternativer - og det var her, jeg opdagede 3D-tegninger, der kunne printes. Det var en åbenbaring, og kort efter var jeg den stolte ejer af min første 3D-printer. Siden har jeg skabt et væld af unikke og praktiske print til hjemmet.
Mit kendskab til 3D-tegning er 100% selvlært. Jeg har begået fejl, rettet dem, og i dag designer jeg alt fra reservedele til veteranmotorcykler, smarte holdere, skilte, computerkomponenter og meget mere, primært i TinkerCad. Jeg elsker også at tage eksisterende tegninger fra forskellige 3D-portaler og gøre dem endnu bedre gennem remixes og tilpasninger.
Jeg tror på, at der bør stå en 3D-printer i ethvert hjem og hver virksomhed. 3D-print er fremtiden - og den er her nu! Så lad os tage et skridt ind i fremtiden sammen og opdage de utallige muligheder med 3D-print.