Skip to content
Roser og liljer i hvide og rosa nuancer

Blomsterbinding - forår og sommer

Holdet er for dig som er øvet eller begynder med blomsterbinderi. Vi tager udgangspunkt i, der hvor du er på din læringsrejse. Vi laver blomster-arrangementer til årstidens sæsoner og kalenderens højtider. Så ALLE kan være med.

Vi skal dygtiggøre os i forskellige forårs- og sommerbuketter i de smukkeste farver. Vi taler om varebehandling, håndtering af oasis og teknikker. Undervisning om forskellige stilarter, former, farver, proportioner og virkemidler. Og vi skal lave forskelligartede dekorationer i oasis, og udforske de mange muligheder der er, så du kommer til at fremstå som en prof.

Underviseren hjælper dig med blomsterbinderi, sådan at du selv bliver modig med farver, former, teknik og sammensætning af materialer og smukke blomster. Og naturligvis skal du have glæden ved at tage dine kreationer med hjem, til dig selv eller nogen du holder af.

Information

  • Dato 09.04.2025-18.06.2025
  • Adresse KUC
    Ågade 27
    6000 Kolding
  • Lokale 1.14 Kreativ
  • Bemærkninger Du skal selv medbringe: En blomstersaks, en skarp kniv (urtekniv), myrtetråd/vindseltråd og andre ståltråd i stænger, en bidetang, en limpistol og evt. en forlængerledning til limpistolen, påskeæg og oasis. Buketbast, til at binde en færdig buket, træ grilspyd til at sætte løg på. Der må forventes en materiale pris, der afregnes pr. gang til underviseren til køb af blomster og andre materialer, som bruges udover det du selv medbringer til undervisningen. På mødegangen aftales hvad emnet skal være næste gang og der forudbestilles blomster og materialer, så det er klar til undervisningen.Er du forhindret i at deltage, skal du melde afbud, da du ellers hæfter for indkøbte materialer.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 09.04.2025 18:00-20:45 KUC Marion Ancher
2 Onsdag 23.04.2025 18:00-20:45 KUC Marion Ancher
3 Onsdag 07.05.2025 18:00-20:45 KUC Marion Ancher
Se alle Se færre
Marion Ancher
Underviser

Marion Ancher

Jeg er meget passioneret for blomster og for de forskellige sæsoners inspiration i naturen.

Jeg er gift med Martin. Vi bor ved Lillebælt i Hejlsminde i Sønderjylland. På gåture i området, glæder jeg mig altid over, hvor smuk naturen skifter i løbet af året. Jeg har 10 års erfaring i blomsterbranchen og stod i lære i København. Jeg tager gerne naturens gaver med ind i mine blomsterbinderier.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig, med at få dine blomster-kreationer ført ud i livet.