Skip to content
Gå til blomsterbinding og lær at lave nogle flotte buketter og dekorationer hos FOF Sydjylland

Blomsterbinding

Blomsterbinding for begyndere

Lær at lave flotte buketter og find glæden ved at skabe noget med egne hænder

Har du lyst til at binde buketter af alle dine flotte blomster du kan plukke fra haven og vejkanten, så er dette kursus noget for dig.

Vi kommer til at bruge de materialer som årstiden byder på, blomster efter årstiden og evt. suppleret med et købt bundt blomster.

Du vil her lære de basale teknikker i at binde en buket.

Der er plads til kreativitet, hygge og et møde med mennesker, der deler samme interesse.

Efter endt kursus er du klar til at overraske dine nærmeste med dine smukke buketter og du kan få skabt smukke buketter til at give nyt liv og stemning i dit hjem.

Brug gaverne fra haven og naturen og arbejd videre derhjemme.

Hvad laver vi på kurset?

Første mødegang binder du af dine yndlings farver.

Anden mødegang binder du af blomster i farver du ikke normalt ville vælge, da det er vigtigt at kunne skabe noget i de farver, du ikke plejer at lave noget med. Det giver dig større færdigheder og du kan her også arbejde med dig selv på et personligt plan.

Tredje mødegang, er en overraskelse...

Hver gang kommer du til at skulle binde en høj, mellem-høj og lav buket.

Værd at vide

Medbring en grensaks, urtekniv og snor.

Medbring også 3-5 forskellige blomstertyper og et dejlig stort bundt grønt. Du bestemmer selv om det er fra haven eller bundter du køber.

Du får selvfølgelig det med hjem som du har bundet.

Underviseren opretter en Facebook gruppe til alle deltagere på holdet, så man kan dele hvad der bliver lavet med hinanden.