Skip to content
Decoupagekort

Mindre découpager

Lav de flotteste kort til enhver lejlighed

Kurset udbydes efter reglerne om fleksibelt tilrettelagt undervisning. Det betyder bl.a. at der ikke er undervisning i hele kursusforløbet. Forløbet aftales med underviseren på den første mødedag.

Vi skal lave skønne kort, inspireret af årstiden, mærkedagene og højtiderne.

Kender vi nogen, der skal giftes, laver vi kort til dem. Fødselsdagskort til børn og voksne.

Dette er endda kun nogle få af de emner, vi tager op, for der er ikke det emne, vi ikke kan lave découpage kort i. Og tænk på, at det er udklip fra gamle ugeblade m.v. der giver disse fantastiske resultater – rendyrket genbrug!

Medbring: saks, blyant, lineal, limstift, viskelæder og gerne skærepen og underlag.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 12.01.2023 09:45-12:30 KUC Solveig Augustinus
2 Torsdag 19.01.2023 09:45-12:30 KUC Solveig Augustinus
3 Torsdag 26.01.2023 09:45-12:30 KUC Solveig Augustinus
Se alle Se færre
Solveig Augustinus
Underviser

Solveig Augustinus

Da jeg var først i 50’erne, fik jeg chancen for at arbejde med noget ganske andet, end jeg havde gjort i de foregående år af mit liv. Det blev til, at jeg samlede barndommens sysler op og startede med at tegne, male og klippe i papir igen. Herligt!

Jeg har det som en fisk i vandet med de kreative fag jeg dyrker. Det jeg underviser i her hos FOF, er nemlig at lave kort ved hjælp af gamle blade, en limstift og lidt pap – og det at male på lærred med akrylfarver. Igennem begge dele, får jeg afløb for min lyst til at lege med farver og gøre det sammen med andre. Den sociale side af sagen er ikke den mindste. Hvem har det ikke godt med at have noget spændende i hænderne og kunne småsnakke med de andre kursister imens?

På mine korthold har jeg den store glæde at kunne smitte af på mine kursister, så rigtig mange af dem er blevet ligeså bidt af det som jeg, der har beskæftiget sig med det siden 1997.

Det er en teknik, jeg selv har opfundet, der ligger til grund for kortene. Og det gode ved at lave kort er, at vi alle har brug for en del af slagsen, for markedet bliver aldrig udtømt. Udover, at det er en anden pris end i butikkerne, vil de også være ikke så lidt mere personlige, farverige, spændende og frem for alt – unikke – da ikke to er ens! Udover at sende dem til diverse festlige lejligheder, er de meget populære at bruge, som små gaver.

Bliver man først grebet af denne hobby, vil man få mange dejlige timer med saks og limstift i hånden i de kommende år.