Skip to content
Malekurser i FOF

En Kunstner på vej.....?

For dig, der brænder efter at komme i gang - og dig som er godt i gang, men mangler inspiration og hyggeligt samvær!

Vi arbejder primært med akrylfarver på lærred (eller akvarel), krydret med eksperimenterende teknikker som struktur, collage, tegning, tryk mv.

Der gennemgås mange forskellige medier og metoder - samt farvelære, komposition, billedanalyse og lidt kunsthistorie.

Der vil være små oplæg undervejs, så du kan blive inspireret til at afprøve nye, spændende teknikker.

Du er velkommen til at arbejde individuelt, hvor du vil modtage råd og vejledning.

Du får en plan over de opgaver/kunstnere/metoder, som vi på holdet bliver enige om at gennemgå!

Undervejs i forløbet arrangeres et fælles museums- og galleribesøg eller atelierbesøg hos arbejdende kunstnere (mod egenbetaling).

En kursusrække med tid og plads til fordybelse for den enkelte!

Medbring: Egne materialer. Der er mulighed for at leje akvarel.

Forslag til startkit: De 3 primærfarver (cyan-blå, magenta-rød, primare-gul) og evt. titan-hvid og paines-grey. Flade store/små pensler, et par mellemstore lærreder, papir og blyant.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 07.09.2021 09:00-12:12 Idrætsbygningen Ann Lyngsøe Køhrsen
2 Tirsdag 14.09.2021 09:00-12:12 Idrætsbygningen Ann Lyngsøe Køhrsen
3 Tirsdag 21.09.2021 09:00-12:12 Idrætsbygningen Ann Lyngsøe Køhrsen
Se alle Se færre
Ann Lyngsøe Køhrsens
Underviser

Ann Lyngsøe Køhrsen

Jeg er uddannet pædagog og kunstpædagog, og har i mange år undervist i akrylmaleri, akvarel, tegning og skulptur.

Jeg er selv udøvende kunstner, med hjemmeside og opsætning af udstillinger.Jeg er aktiv i flere kunstsammenslutninger, som bl.a. ”Pura Vida” og ”Kunstministrene”. Jeg brænder for kunsten og holder skarpt øje med hvad der rører sig på kunstfronten!

I mange år har jeg undervist i billedkunst i folkeskolen og på Kolding Billedskole.

Jeg er desuden freelanceformidler hos Kunstmuseum Trapholt, hvor jeg også faciliterer workshops. Som engageret formidler, giver jeg gerne tips og tricks videre til mine kursister – voksne, såvel som børn.

Det er en dejlig udfordring at undervise hos FOF Sydjylland, og det vil glæde mig at bidrage med god energi, skøre ideer, eksperimentelle teknikker, men også klassisk basisviden om farvelære, kunstgenre osv.

Min pædagogiske baggrund betyder, at jeg i min undervisning prioriterer den gode atmosfære højt!Godt samspil mellem lærer/kursist og kursister imellem er vigtig!

Den kreative udvikling hos børn, såvel som voksne, drives af nysgerrighed og motivation gennem eksperimenter og udforskning af materialer og teknikker!

Jeg glæder mig til at møde dig på mit kursus!