Skip to content
Maleri med Adam Gabriel

Mal hele eftermiddagen med Adam Gabriel

Mal hele eftermiddagen med Adam Gabriel

På dette kursus eksperimenterer vi med forskellige teknikker, formater og et stort spekter af materialer.

At udvikle sig hænger tæt sammen med at eksperimentere, afprøve noget nyt og overskride grænser!  Tilpasset den enkelte deltagers rytme og perioder med behov for fordybelse.

Den internationalt berømte kunstner Adam Gabriel har undervist for FOF  i efterhånden mange år til stor glæde og udbytte for kursisterne. Mange har gået i mange år og andre er nybegyndere, som gerne vil lære af mesteren selv.

Vil du også det? Så meld dig til holdet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 26.01.2023 13:00-17:00 Idrætsbygningen Adam Gabriel
2 Torsdag 02.02.2023 13:00-17:00 Idrætsbygningen Adam Gabriel
3 Torsdag 09.02.2023 13:00-17:00 Idrætsbygningen Adam Gabriel
Se alle Se færre
Mød Adam Gabriel, berømt kunstner og dygtig erfaren underviser i maleri, tegning og croquis
Underviser

Adam Gabriel

Jeg bor og arbejder i mit atelier i Højer i Sønderjylland og underviser på diverse aftenskoler i croquis, maleri og tegning.

Jeg er uddannet på Kunstakademiet i Rom fra 1984 til 1990. Jeg maler mest med oliefarver, men arbejder også med forskellige teknikker indenfor tegning, tuschtegning, akvarel og oliepastel. Arbejder også som bronzeskulptør. Medlem af ’Kunst og kunsthåndværk langs Vadehavet’ og ’Sønderjyske Kunstnere’.

Jeg søger og forsøger altid at finde mig selv i min kunst. Min største fascination er mennesket - ansigt og krop. Jeg leger med farver og form. Finder udtryk der provokerer, bevæger og stiller spørgsmål: Er der en anden sandhed i mennesket? Hvad betyder det at være menneske? Jeg tror ikke på en bestemt filosofi eller religion, men tilhører mig selv - og min kunst! Mit største ønske er at give noget til verden, der varer evigt.