Skip to content
Tørklæder

Vintage Workshop - Tørklæder

1-dags workshop med fokus på genanvendelse af brugte tørklæder. Der er masser af smukke tørklæder både i genbrugsbutikkerne og rundt omkring i garderobeskabene, som ikke rigtig bliver brugt. På denne workshop fokuserer vi på at sy simple og smukke toppe, bluser og kjoler af de gamle, fine tørklæder.

Vi kigger på designere, som arbejder med genbrug og upcycling, og snakker om bæredygtighed i branchen og hvad man som forbruger kan være opmærksom på, når man køber sit tøj. Du får i løbet af dagen masser af kreative tips og inspiration til hvordan du kan sy nyt tøj af gamle tørklæder, og du kommer hjem med et stykke nyt smukt tøj til garderoben.

Man skal kende sin symaskine, men behøver ikke den store sy erfaring. Du bestemmer selv hvor stort et projekt du vil kaste dig ud i, og jeg hjælper dig undervejs i processen.

Information

  • Dato 07.11.2021-07.11.2021
  • Adresse KUC
    Ågade 27
    6000 Kolding
  • Lokale 1.03 Sy-Lokale
  • Bemærkninger Materialepris ca. kr. 100 som afregnes direkte med underviseren.Medbring gerne din egen symaskine, synåle, knappenåle, tråd, opsprætter, målebånd, skrædderkridt, lineal, sysaks, stofsaks og hvad du ellers plejer at bruge.Tørklæder, gerne 5-6 stykker som du synes passer sammen i farver og materialer.Evt. bånd, blonder, elastik eller andet tilbehør til dit projekt.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 07.11.2021 09:00-15:45 KUC Thilde Jensen
Thilde Jensen
Underviser

Thilde Jensen

Født i 1972 og uddannet beklædningsdesigner fra Kunstakademiets Designskole.

Jeg nærer en stor kærlighed til de naturlige materialer, og har altid arbejdet med genbrug og redesign. For mig opstår de bedste ideer ved symaskinen, her kan langt det meste laves om til nye smukke designs. Jeg lægger vægt på det gode håndværk, og på mine kurser hjælper jeg dig med at få dine ideer ført ud i livet. Sammen finder vi de bedste sy-tekniske løsninger til lige netop dit redesign.

Du kan se mit arbejde på min Instagram profil.