Skip to content

Alle aktiviteter i FOF Sydjylland med fysisk fremmøde er sat i bero t.o.m. den 7. februar, eller når myndighederne mener det igen er forsvarligt at genoptage undervisningen. Hold dig orienteret her på siden og på coronasmitte.dk

Se mere

Kan du ikke vente? Vær på kursus hjemmefra med vores fjernundervisning!

Se online kurser
Body SDS

Body SDS grundtræning

Body SDS grundtræning

Træningen arbejder hele kroppen igennem, og det er ikke en underdrivelse.

Vi starter med ledtræning og arbejder os fra tæerne opad gennem ankler, knæ, hofte, ryg, skulder, albue, nakke, håndled og fingre. Det tager ca. 40 minutter, hvorefter der er 30 minutter med mere muskulært fokus på lår, baller, ryg, mave og arme. Træningen afsluttes med 20 minutters udstræk og afspænding. Så hele træningen tager ca. 1,5 time.

Træningsformen har fokus på styrke, smidighed, afspænding, koordination, balance og åndedræt, og er rigtig god til at holde krop og sind ved lige, samt behandle ubalancer og skader.

Man udvikler en god forståelse for sin krop, og lærer at bruge den på en sund måde.

Rent praktisk så foregår træningen både stående og liggende. Det kræver ca. 1,5 x 1,5 meters gulvplads per deltager når man står, og plads til en trænings-/yogamåtte, som man kan ligge på under afspændingsøvelserne.

Vi træner i bare fødder grundet fodøvelserne, og iført indendørs træningstøj, som man både kan svede og bevæge sig i.