Skip to content
Lær at spille banjo med Sine Bach Rüttel hos FOF Sydjylland

Banjo

Vil du lære at spille banjo? Eller forbedre dit spil?

Den 5-strengede bluegrass-banjo bliver stadig mere og mere populære - også i popmusik. Når de grundlæggende teknikker er på plads, kan du bevæge dig i forskellige retninger. Lær f.eks.:

  • At improvisere til countrymusik.
  • At spille gamle bluegrass-klassikere som ”Foggy Mountain Breakdown” fra Bonnie and Clyde og ”Duelling Banjos” fra Udflugt med Døden.
  • At bruge banjoen som krydderi til dansktop, pop og rock.

Værd at vide

Der undervises i 3-finger picking style (Scruggs-style).

Kendskab til noder er ikke nødvendigt.

Fingerpicks og rem til banjoen er en forudsætning, og kan evt. købes ved første undervisningsgang.

Undervisningen bliver sammensat efter dit niveau, og ud fra hvad og hvor meget du ønsker at lære.

De anførte tider angiver hvornår læreren står til rådighed. Det eksakte tidspunkt for undervisningen ringer underviseren om og aftaler med dig.

Der er løbende optag på kurserne.

Medbring din egen banjo.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 26.01.2023 16:00-19:30 Grønvangsskolen Sine Bach Rüttel
2 Torsdag 02.02.2023 16:00-19:30 Grønvangsskolen Sine Bach Rüttel
3 Torsdag 09.02.2023 16:00-19:30 Grønvangsskolen Sine Bach Rüttel
Se alle Se færre
Sine Bach Rüttel
Underviser

Sine Bach Rüttel

Jeg har spillet banjo i over 30 år, og har turneret i både indland og udland med et hav af forskellige orkestre.

Mange vil nok genkende mig fra tv-programmerne ”Sommersang i Mariehaven”, hvor jeg var korsanger, banjospiller og solist i mange år.

Jeg har udgivet 3 soloalbums, hvoraf de to var nomineret i DMA-folk.

Jeg er også aktiv som studiemusiker, og har indspillet banjo med blandt andet D:A:D, Erik Grip og Lars Lilholt.

I dag spiller jeg mest med det sydsjællandske vaskebræt-orkester Tobacco og protest og vise-sangeren, Arne Würgler.