Skip to content

Kontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 5. august. God sommer og på gensyn

Tilmeld nyhedsbrev
Sang-teknik med Bettina Hellemann Munch

Sang-teknik

Lær at synge med sangpædagog og operasanger Bettina Hellemann Munch

Bettina har diplomeksamen fra Hochschule für Musik und Theater, Hamburg og musiklærereksamen fra Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg. Hun er en efterspurgt solist i Danmark og Europa.

Undervisningen er for begyndere og øvede.

Her er der både plads til dem, som gerne vil kunne synge, uden det er pinligt, eller dem der virkelig har lyst til at lære at bruge kroppen og opdage friheden ved at kunne synge.

  • Lær at bruge kroppen
  • Sangtekniske hjælpemidler
  • Node- og rytmetræning

Værd at vide

Undervisningen bliver sammensat efter, hvor meget kursisterne ønsker at lære.

Nye hold starter løbende.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 12.08.2024 10:00-18:00 Nicolai Komplekset Bettina Hellemann Munch
2 Mandag 19.08.2024 10:00-18:00 Nicolai Komplekset Bettina Hellemann Munch
3 Mandag 26.08.2024 10:00-18:00 Nicolai Komplekset Bettina Hellemann Munch
Se alle Se færre
Bettina Hellemann Munch
Underviser

Bettina Hellemann Munch

Jeg underviser i sang-teknik for alle, uanset niveau og erfaring, og det behøver ikke være højtravende, da vi tager udgangspunkt i det du gerne vil lære. Så hvis du fx vil lære at synge bedre i bruseren, til fællessang eller professionelt, eller måske vil overkomme stammeri, styrke lungerne, vende dig af med sceneskræk eller blive bedre til at formidle noget, så er det det vi arbejder på…

Da jeg blev færdig med min uddannelse i Hamborg i 2002, begyndte jeg at undervise i sang, og siden har det taget tilløb… Min karriere har ført mig rigtig langt, så jeg i dag er freelance operasanger, sangunderviser, musikskolelærer, kirkesanger og dirigent for tre kor.

Det der driver mig som underviser er at gøre en forskel for mine elever, og at se deres udvikling og gode tilgang i undervisningen.

Det betyder meget, at de også selv vælger at være med, og at det de lærer, ofte bliver en passion, som de får meget ud af, og hele tiden kan bygge videre på.

En smagsprøve på hvordan det kunne lyde til en koncert med Bettina...

Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.

Koncert med Bettina Hellemann Munch, der synger "Ave Maria" (2020)

Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.

Koncert med Bettina Hellemann Munch, der synger "Vocalise op. 34 og 14" (2019)