Skip to content
Østergade i Ærøskøbing

Heldagsudflugt til Ærø

Heldagsudflugt til Ærø med frokost i Marstal

Jesper Bus henter os og turen går via Fynshav, rundt om Skjoldnæs, med verdens første, nybyggede el færge til Søby. Undervejs fortæller Jesper om Ærøs historie og relationerne til Sønderjylland og Slesvig-Holsten – og introducerer det, som deltagerne har valgt at se på øen. Det kan f.eks. være herregården, Søbygård fra 1580. Det kan også være Voderup Klint, Marstal med den glorværdige søfartshistorie, de grønne tiltag, der gør ca. 80% af Ærøs energibehov fossilfrit, smukke Ærøskøbing med stokroser, brosten og bindingsværk… Der er rigeligt at vælge imellem. Vi spiser frokost i Marstal (inkl. i prisen).