Skip to content
Kylemore Abbey

Irland – den grønne ø mod vest – 10 dage i bus

Smukke og spændende oplevelser i Nordirland, Wales, Skotland og England

Den grønne ø ved Europas vestlige kant byder på overdådige naturrigdomme, smukke toner fra dets keltiske fortid og en historie der ofte har haft konflikt til naboerne, England mod øst i højsædet. Den irske venlighed rammer alle der besøger øen, og deres ustressede livstilgang smitter af straks man ankommer. Rejsen er med bus med masser af panoramakørsel, hvor vores rejseleder Anders Bager Eriksen,  der har rejst utallige gange i landet og skrevet lige så meget om den grønne ø og dens historie, legender og sagn – vil fortælle og dermed give os en bedre forståelse af landet. Vi kommer til uspoleret natur, fantastiske kyststrækninger, små havnebyer og skal derudover opleve musik, riverdance, fåreshow, delfiner, ældgamle bygningsværker og ligeledes husgavle fra konflikten i nord. Vi har 2 overnatninger i såvel Tralee som Westport og derudover overnatninger i Derry, Belfast samt i Wales storslåede natur samt på færgerne til og fra England, alt sammen noget der giver bedre tid til at opleve stederne undervejs.

Anders har i mange år kørt rejsen med bus til Irland og det har været en fornøjelse at lave en rejse, der bringer hele det britiske perspektiv ind med kørsel igennem England, Skotland og Wales samt både Nordirland og Republikken Irland.

Dagsprogrammet for rejsen

Inkluderet i prisen er

  • 10 dages kørsel i moderne turistbus med professionel chauffør og overholdelse af køre-, og hviletidsbestemmelserne, aircondition.
  • Alle kendte afgifter, moms, færger, broer, osv.
  • 9 x overnatning med halvpension (morgenmad første dag og aftensmad på den 10. dag, samt alle mellemliggende dage). Ophold i værelserne er alle med bad og toilet.
  • Centralt beliggende hoteller i alle byer (Belfast, Derry, Westport, Tralee og det endelige hotel nær færgehavnen i Wales).
  • Overnatning på færgerne Ijmuiden, Newcastle og Harwich, samt Hoek van Holland.
  • Byrundtur i Belfast og Derry med fokus på den nordirske konflikt.
  • Besøg ved klosteret Glendalough.
  • Besøg ved Giants Causeway.
  • Connemara med den enestående natur.
  • Ring of Kerry med fårehyrde-besøg undervejs.
  • Kalkstensplateauet Burren.
  • Cliffs of Moher, Irlands dramatiske vestkyst.
  • Wicklow Mountains og den smukkeste natur.
  • Besøg ved Hadriansmuren i det nordlige England.
  • Besøg i Gretna Green i Skotland.
  • Wales med den fantastisk smukke nordkyst og byen med det lange navn.
  • Ophold ved katedralen i Coventry.
  • Aftensmad i Cambridge i forbindelse med et kort ophold i universitetsbyen.
  • Færgeoverfarterne Cairnryan-Belfast, Dublin-Holyhead, samt Killimer-Tarbert.
  • Afgift til Rejsegarantifonden (Historiske Rejser, nr. 2592).
  • Historieuddannet rejseleder med mangeårig erfaring med rejser i Irland, der ydermere ynder sang i kombination med Historiske indlæg.
  • Hæfte med irske folkesange til evigt eje på rejsen.
  • Alle udflugter er inklusiv (dog er entreer for museer, sejlture og koncerter eksklusiv).

Det anbefales at man tegner rejseforsikring, samt afbestillingsforsikring inden rejsen.

Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal enkeltværelser på denne rejse, så jo før man tilmelder sig, des større sandsynlighed er der for, at man får det, man kunne tænke sig.

Ved spørgsmål til selve rejsen, henvendes eventuelt direkte til Historiske Rejser på mail mail@historiskerejser.dk eller tlf. 20 93 17 14.

Information

  • Dato 18.05.2023-27.05.2023
  • Adresse KUC
    Ågade 27
    6000 Kolding
  • Bemærkninger Indtil den 15. marts 2023 kan der betales depositum på kr. 2.000. Der betales med betalingskort ved tilmelding - eller inden 10 dage efter modtagelse af bekræftelse. Restbeløbet betales senest 8 uger før rejsen, sammen med eventuelle tillægskøb. Der fremsendes opkrævning på restbetaling inden betalingsfristen. Dobbeltværelse: Oplys navnet på den, du ønsker at dele værelset med i beskedfeltet. Der foretages enkeltvis tilmelding - selv om man er et par, der skal dele et dobbeltværelse - fordi vi skal kende oplysningerne på hver deltager. Oplyse også dit pas nr. i beskedfeltet.Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.999. Ønsker du enkeltværelse bedes du oplyse det i beskedfeltet (der vil være begrænset antal enkeltværelser på denne rejse). Ønsker du først at betale et depositum eller fuld pris for enkeltværelse for rejsen, skal du sætte flueben i feltet "Jeg er berettiget til en anden pris end normalprisen", for senere i tilmeldingsforløbet at få den pris-mulighed. I prisen følger: Moderne turistbus med professionel chauffør, ekspertrejseleder, ophold i dobbeltværelse med bad og toilet på centrale hoteller i Belfast, Derry, Westport, Tralee og endelig hotel nær færgehavnen i Wales. Derudover er der inkluderet 9 x halvpension, samt morgenmad første dag, aftensmad sidste dag, samt overnatning på færgerne Ijmuiden, samt Newcastle og Harwich, og Hoek van Holland. Alle udflugter er inklusiv, dog er entréer for museer, sejlture og koncerter eksklusiv. Teknisk arr.: Historiske Rejser medlemsnummer 2592 (rejsegarantifonden).

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 18.05.2023 04:00-16:50 KUC Anders Bager Eriksen
2 Fredag 19.05.2023 08:00-17:10 KUC Anders Bager Eriksen
3 Lørdag 20.05.2023 08:00-17:10 KUC Anders Bager Eriksen
Se alle Se færre
Anders Bager Eriksen
Rejseleder og turguide

Anders Bager Eriksen

Indehaver og stifter af Historiske Rejser, en velberejst kompetent rejseleder med over 20 års erfaring.

DFDS-færgen

Overnatning den 1. til den 2. dag.

DFDS-færgen

Hampton by Hilton City Centre

Overnatning den 2. til den 3. dag.

City Hotel Derry

Overnatning den 3. til den 4. dag.

City Hotel Derry

The Wyatt Hotel

Overnatning den 4. til den 6. dag.

The Wyatt Hotel

The Grand Hotel Tralee

Overnatning den 6. til den 8. dag.

The Grand Hotel Tralee

Hotel i Holyhead i Wales

Overnatning den 8. til den 9. dag.

Færgen fra Harwich til Hoeck van Holland

Overnatning den 9. til den 10. dag.

Færgen fra Harwich til Hoek van Holland