Skip to content

Alle aktiviteter i FOF Sydjylland med fysisk fremmøde er sat i bero t.o.m. den 7. februar, eller når myndighederne mener det igen er forsvarligt at genoptage undervisningen. Hold dig orienteret her på siden og på coronasmitte.dk

Se mere

Kan du ikke vente? Vær på kursus hjemmefra med vores fjernundervisning!

Se online kurser
Dunkerque 1940

Jubilæumsrejse til invasionskysten

Jubilæumsrejse – 75 året for 2. verdenskrigs afslutning

Dunkerque – Dieppe – St. Mere-Eglise – Utah Beach – Pointe du Hoc – Omaha Beach – Arromanches – Bayeux – Caen – Bayeux-tapetet – togvognen i Compiegne – Braine – Reims – Bastogne – Ardenneroffensiven – broen i Arnhem – Lüneburger Heide

I år er det 75 år siden Anden Verdenskrig sluttede og denne rejse er en lækkerbisken for den historisk interesserede i emnet. Vi fokuserer på Vestfronten fra briternes og franskmændenes behandling af tyskerne ved Compiegne og i Versailles ved afslutningen på 1.verdenskrig over selvsammes nederlag og redning ved Dunkerque til ydmygelsen ved Dieppe og til Normandiet – der er vores hovedfokus. Derfra til, hvad der fulgte efter Normandiet i Ardennerne, Arnhem og til frihedsbudskabet på Lüneburger Heide.

Landgangen i Normandiet med den efterfølgende befrielse af Vesteuropa var og er af altafgørende betydning for at man i Vesteuropa med amerikansk hjælp kunne opbygge demokratiske institutioner. Siden 1940 havde det vestlige Europa været besat af det nazistiske regime, der udbyggede forsvaret i form af Atlantvolden, der skulle skærme for en mulig invasion. Briterne var ved at komme sig efter ydmygelsen ved Dunkerque. I 1942 forsøgte man en landgang ved Dieppe i Nordfrankrig, der blev et svendestykke i fejldispositioner. I løbet af 1942-43 stod det klart at Sovjetunionen havde vendt den tyske krigslykke mod øst. Nu manglede vestmagterne – USA og Storbritannien – blot at få et fodfæste der kunne presse nazisterne, men også inddæmme den indflydelse som Sovjetunionen ville få på Europa fremadrettet. I 1943 var de Allierede gået i land i Italien, hvilket skulle vise sig at være en fejldisposition. En adgang til Vesteuropa måtte gå igennem Frankrig eller Benelux og det var der man i løbet af 1944 måtte forvente en landgang. I månederne op til landgangen – 6.juni 1944 – der foregik der en intensiv misinformation om hvor landgangen ville finde sted. Det lykkedes at få Hitler og hans generaler til at være overbevist om at det ville ske ved Pas-de-Calais, hvor der er kortest over kanalen. Det skulle blive altafgørende for at verdens hidtil største logistiske operation blev en succes. For på trods af den efterfølgende succes, så var der mange ting der ikke gik som planlagt under selve landgangen og ved den efterfølgende invasion af Normandiet.

Det vil vi på denne tur fokusere på ved at besøge stederne og museerne. Historiker Anders Bager Eriksen, der har Historiske Rejser er med til at fortælle og udrede om alle disse forhold. På vej til Normandiet bor vi i Belgien i den charmerende kanalby Gent og besøger på andendagen Dunkerque og Dieppe inden vi finder vores lækre centrale hotel i Bayeux (4 nætter), den charmerende by der ikke blev ødelagt og var den første større by, der blev befriet i Frankrig.

Efter landgangen 6.juni fulgte flere måneders kamp der kulminerede med befrielsen af Paris 25.august 1944. Efterfølgende skulle man opleve at landgangen i Normandiet ikke betød befrielsen af Vesteuropa i 1944. Den storstilede offensiv mødte modstand i September 1944 da Broerne ved Arnhem viste sig umulige at holde og i Ardennerne, hvor tyskerne i december 1944 satte deres sidste større modangreb ind på de allierede. Tilbageslagene betød at der først kom en fred i Europa 8.maj 1945. I Danmark fik vi den dog 5.maj hvor Montgomery på Lüneburger Heide fik en specialfred for Danmark, Nordvesttyskland og Holland mens den generelle fredsslutning med de vestlige Allierede fandt sted i Reims den 7.maj.

På vej hjem fra Normandiet der fokuserer vi på krigens afslutning efter Normandiet og besøger Arnhem og Bastogne, Lüneburger Heide og Reims med den fornemme katedral der står som symbol på freden mellem de to væsentligste europæiske magter Tyskland og Frankrig. Rejsen foregår i dagene 6.-13.november 2020. Rejsen foregår i samarbejde med FOF Sydjylland, som også de foregående år har stået for godt vejr på rejserne i november!

Vi kører rejsen i en 4-stjernet luksusbus og har indlagt 1 overnatning på udturen – den charmerende kanalby Gent – og 2 overnatninger hjem – Reims og Arnhem – fra Normandiet, for at rejsen ikke skal blive for kompakt og anstrengende – alle hoteller er placeret helt i centrum af byerne.

Vi bor på gode 3-stjernede og 4-stjernede hoteller på hele rejsen og der er inkluderet halvpension på såvel ud- som hjemrejse samt under opholdet i Normandiet.

Rejsen tager sit udgangspunkt fra Odense og Kolding, men der vil være mulighed for at stige på langs motorvejen mod grænsen.

Rejsens pris er indeholder følgende ydelser

  • 8 dages kørsel i 4-stjernet luksusbus m/ flystole, fodstøtter, klimaanlæg, serveringsborde, køleskab, med 2 professionelle chauffører med overholdelse af køre-hviletidsregler.
  • Alle kendte afgifter, parkeringsafgifter, broudgifter, vejskatter osv.
  • 7 x overnatning på 3-stjernet hotel inkl. ½ pension (aftensmad, overnatning i dobbeltværelse, morgenmadsbuffet), 1 på udrejse, 4 i Normandiet, 2 på hjemrejse.
  • Afgift til Rejsegarantifonden. Historiske Rejser er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 2592.
  • Rejseleder med stor viden om 2. verdenskrig og de steder vi besøger.
  • Alle udflugter eksklusiv entréer.
  • Besøg på strandene i Dunkerque og Dieppe på udturen.
  • Invasionskysten med St. Mere-Eglise, Utah Beach, Pointe du Hoc, Omaha Beach og Arromanches.
  • Besøg på de prisvindende museer i Bayeux og Caen samt Bayeux-Tapetet.
  • 4 nætter i Bayeux med rundvisning på det canadiske mindesmærke.
  • Besøg i togvognen i Compiegne på mindedagen 11.november – hvor våbenhvilerne efter 1.verdenskrig blev indgået i 1918 11.11 klokken 11.00 og igen da Hitler besejrede Frankrig den 22. juni 1940.
  • Besøg på den danske krigskirkegård i Braine den 11. november – mindedagen for Første Verdenskrigs afslutning.
  • Overnatning i Reims efter besøg i Katedralen, der symboliserer fransk-tysk forsoning.
  • Bastogne med besøg ved mindesmærke og museum for Ardenneroffensiven.
  • Overnatning centralt i Arnhem. Ophold ved Broen i Arnhem.

Tillæg for ophold i enkeltværelse er 1.450 kr.

Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris.

Se dag-til-dag programmet og meget mere hos Historiske Rejser her