Skip to content

Bliv en bæredygtig forbruger og få overskud på lønkontoen

Leif Sønderberg
 
Vil du gerne gøre en forskel for mennesker, natur og klima ved at ændre på dit forbrug? Så er du ikke alene! Mange vil gerne være mere bæredygtige forbrugere, men det kan være svært at finde ud af, hvordan man gør. I foredraget får du en masse gode råd til, hvordan du kan vælge produkter og tjenester, der er gode for både dig, din pengepung og planeten.

Du vil også få gode råd om, hvordan du kan påvirke dem, der har større ansvar og indflydelse på vores forbrugsmønstre. Det er nemlig producenter og politikere, der skal sørge for, at der er et godt udbud af ansvarligt producerede varer, at de er til at betale, og at de er tydeligt mærket.

Hvis alle gør en indsats for at leve bæredygtigt, kan vi bidrage til at nå FN’s Verdensmål om fødevarer, energi, klima, forbrug og produktion. Det vil gavne os selv, vores medmennesker og vores fælles fremtid. 

Mange tror, det er dyrt at leve mere bæredygtigt, men bæredygtig livsstil kan faktisk give dig mere overskud på lønkontoen!