Skip to content
Koncert med Michala Petri Haslev februar 2022

Michala Petri & Lars Hannibal - 30 år

Michala Petri & Lars Hannibal - Jubilæumsturné

I 30 år har Petri/Hannibal været en fast del af det internationale og danske musikliv. De har spillet over 2000 koncerter i hele verden, fra New Yorks Lincoln Center, Shanghai Concert Hall, Suntory Hall i Tokyo og Londons South Bank til små koncerter i intime rammer. Og nu vil de gæste Kultunariet i Haslev.

På jubilæumsturneen præsenteres et varieret program med kendt og ukendt, i alle stemninger: Let, sørgmodigt, virtuost, alvorligt, meditativt, gammelt og nyt. Michala Petri vil spille et bredt udvalg af sine mange typer blokfløjter, og Lars Hannibal vil spille både lut og guitar. Programmet vil være varieret geografisk og tidmæssigt og vil som gennemgående temaer have folkemusikinspireret musik fra forskellige lande og ”karakterstykker”. Musikken vil blandt andet være Bach, Händel, Vivaldi, Carl Nielsen, Grieg og Piazzolla. Fælles for det hele er kommunikationen mellem alle i rummet og oplevelsen af øjeblikket.

Et af duoens særkender har altid været en kombination af højeste musikalske niveau kombineret med en ligefrem og uhøjtidelig koncertform. Ud fra den tanke at klassisk musik er forståelig for alle, kommer de med små introduktioner til det særlige ved de enkelte værker, og programmerne har altid budt på både genkendelighed og udfordringer. Duoen ser hele tiden fremad og bruger deres erfaring til at forfine og tilpasse programmerne og koncertoplevelserne, og du vil opleve en ligefrem, uhøjtidelig og stærkt kommunikerende koncertform, hvor korte introduktioner guider publikum til forståelse af det særlige ved de enkelte værker. 


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 22.02.2022 19:00-21:00