Skip to content

You have been loved

De største klassikere – tro, håb, kærlighed, kriser
Kom og lyt med, kom og oplev, når Maria og Claes genfortolker nogle af popikonet George Michaels allerstørste klassikere – en musikalsk fortælling om tro, håb, kærlighed og kriser. 

Medrivende og rørende rejse i tekstunivers og diskografi
Du kommer med på en medrivende og rørende rejse, hvor vi mindes George Michaels musik og samtidig hører historier fra legendens liv. Fælles for historierne er, at de knyttes tæt til hans tekstunivers og diskografi – sange og historier komplementerer hinanden og sættes i perspektiv til hans livsbane og i sidste ende også det samfund, vi lever i. 

Musikken, verden og livet i et nyt lys
Alt sammen noget, som kan kaste nyt lys på George Michael som kunstner og menneske, på verden i dag og måske også på dit eget liv. You have been loved giver sangene et eksistentielt perspektiv, hvor tid og rum opløses, og du medinddrages til refleksion over livets store spørgsmål. 
Glæd dig til at lytte til hans musik - måske også i et helt nyt lys!

Claes & Maria
You have been loved fremføres af Claes Wegener og Maria Stærk Bjørn-Olsen. 
Claes er konservatorieuddannet sanger, komponist, arrangør, pianist, dirrigent og gospelkorleder
Maria er udøvende kirkesanger, foredragsholder og forfatter til manuskriptet.