Skip to content

Kreativt flow

Et kursusforløb til dig, der er nysgerrig på at vække din kreativitet og på at opleve den tage form.

Kurset er også til dig, der elsker at være kreativ i samvær med andre.

At gå med flowet
På kurset guides du gennem forskellige øvelser til at gå på opdagelse i din kreativitet og mærke, hvad der er lyst til dér. Hvilken farve? Hvilket materiale? Hvilken bevægelse?  
Udgangspunktet for kreativ skabelse er at gå med flowet. Det er virkelig sjovt, og alle arbejder ud fra samme udgangspunkt. Intet er rigtigt. Intet er forkert. Alt er vigtige led i processen i at være kreativ.

Du kombinerer akrylmaling med andre lækre materialer 
 
Du starter med at arbejde med akrylmaling, og når værket er færdigt, arbejder du videre med det og du kan lade andre materialer indgå, fx silkepapir og limlak, primer og fast oliekridt. Eller måske glimmer, der blandes i limen!

Du arbejder med mangfoldige udtryk 
Herefter kan du arbejde med relief-inspirerede billeder i pap og collage eller fortsætte arbejdet med akryl og mixed media. Der vil være plads til at gå med egne indskydelser og til at udtrykke sig i ord eller i andre former inden for mulighederne.

Du lærer den kreative proces at kende
Kurset formidler mulighed for oplevelse af, at den kreative proces kan åbne op for overraskende aha-oplevelser, der ellers ikke ville opstå. En del af denne proces er også at byde det ustyrede og fejl velkommen! 

Kreativt flow er også glæde og leg
Som deltager får du mulighed for at tage skridt ud over dine egne forestillingsevner og opleve kreativt flow med de følelser af glæde og leg, der følger med.

Materialeudgiften er beregnet til 250 kr. og afregnes direkte med underviser. 

Underviseren er Marlee Bruun: multikunstner - billedkunst, installation, poesi, musik, kreativ underviser - og bosiddende på Lolland.