Skip to content
portrætmaleri

Portrætmaleri - weekendkursus

Er du klar til at fordybe dig i at male portrætter? 
Vores todages workshop er designet til de mere øvede kunstnere og amatørmalere, der ønsker at finpudse deres færdigheder og udforske nye teknikker.

På denne spændende workshop vil vi fokusere på at forstå ansigtets struktur og lære at anvende farver effektivt i maleprocessen. 

Vi starter med at male efter portrætter af berømte mestre, hvilket giver os et solidt fundament og inspiration. 
Om søndagen får vi besøg af en model. Du kan nu skabe dine egne unikke portrætter samtidig med, at du får instruktion. Dette giver dig en fantastisk mulighed for at udvikle din egen stil og forståelse af ansigtets mange facetter.

Værd at vide: 
Du skal selv medbringe dine egne pensler, lærred, papir o.l. Spørg underviseren hvis du er i tvivl om, hvad du skal have med. 

Dette kursus er en fantastisk mulighed for at lære, udvikle og finpudse dine portrætteknikker i selskab med ligesindede. 

Tilmeld dig i dag og tag dit portrætmaleri til næste niveau!

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 26.04.2025 10:00-15:00 Marienberg Skole Fu Deng
2 Søndag 27.04.2025 10:00-15:00 Marienberg Skole Fu Deng

Fu Deng

Fu Deng er uddannet i klassisk kinesisk billedkunst på Sichuan Fine Arts Institute i Chongqing, samt i ’freie kunst’ på Kunstakademiet i Hamburg. Fu Deng har siden hun blev færdiguddannet arbejdet med undervisning af børn, unge og voksne i både billedkunst og kreativt værksted, madkundskab og kinesisk samt inden for produktdesign og med at designe udstillinger. Sideløbende har hun haft en aktiv karriere som selvstændig professionel billedkunstner med udstillinger i både Europa, Kina og Danmark.