Skip to content
Spind af garnrester

Spind dine rester til nyt unikt garn

At spinde sit eget garn, er en spændende kreativ proces, hvor man kan eksperimentere en masse med farver og teksturer. Som deltager har du dine egne garnrester med som du i løbet af dagen karter til nye spindefibre og spinder på håndten. Du kommer til at lave din egen DIY-håndten til at spinde på og har også mulighed for at prøve kræfter med en spinderok.
På kurset gennemgår vi følgende:
- Basisviden om uld og spindefibre 
- Brug af håndkarter 
- Basisviden om spindeteknikker 
- Brug af håndten og spinderok
- Introduktion til forskellige redskaber, hvis man vil eksperimentere videre med at spinde derhjemme

Efter kurset er er du godt i gang med dit eget unikke garn og du er blevet introduceret til processer og udstyr, så du kan arbejde videre hjemme. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 05.03.2022 09:30-14:30 Bavneskolen Astrid Sandmark

Astrid Sandmark

Astrid elsker garn og har strikket lige siden hun lærte det som teenager. Som studerende arbejdede hun som ’Levende museum’ i Den Gamle By i Århus, hvor hun viste publikum, hvordan man i 1800tallet spandt garn på både håndten og spinderok. Da hun 10 år senere flyttede i hus blev der plads til egen spinderok og siden har hun eksperimenteret med alle mulige former for spindefibre. Hun sælger sine unikke garner via internettet og på strikkefestivaller.