At spinde sit eget garn, er en spændende kreativ proces, hvor man kan eksperimentere en masse med farver og teksturer. Som deltager har du dine egne garnrester med som du i løbet af dagen karter til nye spindefibre og spinder på håndten. Du kommer til at lave din egen DIY-håndten til at spinde på og har også mulighed for at prøve kræfter med en spinderok.
På kurset gennemgår vi følgende:
- Basisviden om uld og spindefibre
- Brug af håndkarter
- Basisviden om spindeteknikker
- Brug af håndten og spinderok
- Introduktion til forskellige redskaber, hvis man vil eksperimentere videre med at spinde derhjemme
Efter kurset er er du godt i gang med dit eget unikke garn og du er blevet introduceret til processer og udstyr, så du kan arbejde videre hjemme.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 04.09.2022 | 09:30-14:30 | Bavneskolen | Astrid Sandmark |
Astrid elsker garn og har strikket lige siden hun lærte det som teenager. Som studerende arbejdede hun som ’Levende museum’ i Den Gamle By i Århus, hvor hun viste publikum, hvordan man i 1800tallet spandt garn på både håndten og spinderok. Da hun 10 år senere flyttede i hus blev der plads til egen spinderok og siden har hun eksperimenteret med alle mulige former for spindefibre. Hun sælger sine unikke garner via internettet og på strikkefestivaller.