Skip to content

Mobiler

At skabe mobiler med naturens materialer er en sjov, æstetisk og nærværende oplevelse. Mobiler er værker, som kan hænge og bevæge sig med vinden. Vi bruger udelukkende naturens materialer men tilføjer bomulds- og hampesnor.

Vi finder pinde, sten, fjer etc. i skoven og kan også selv have naturfund med hjemmefra. Der vil være knive og naturmaling til rådighed, så du kan udsmykke din mobile med tegn og mønstre.

En mobile kan være et vindspil, der giver lyd, når vinden får fat i det, eller det kan ses mere som et natursmykke, der vækker glæde på grund af dets æstetik. En mobile kan også skabes med et særligt fokus, et ønske om at udtrykke noget, der har særlig betydning for en selv, eller det kan være en undersøgelse i balance.

Som inspiration til hvilke emner, ens mobile kan omhandle, vil vi på vejen til Madpakkehuset, besøge Stenlabyrinten. Her kan de deltagere, der ønsker det, gå en tur ind til midten og tilbage igen, med et særligt ønske.

Alle får deres mobiler med hjem og kan smykke deres egne eller andres haver med dem.

Praktisk info: 
Vi går sammen fra parkeringspladsen og ind i skoven, til madpakkehuset. Det tager ca. en halv time, da vi går langsomt og har mulighed for at samle undervejs. Så husk gode sko.

Medbring: Madpakke, drikkelse og tøj efter vejret. Evt.egen snittekniv.
Du er også velkommen til at medbringe drivtømmer, fjer, hulsten og andre naturfund du allerede har, hvis du ønsker at tilføje disse til dine mobiler.

Der vil være kaffe/te og kiks med i prisen.

Filtrér