Skip to content

Julebagning voksen-barn


En julet og hyggelig julebage-workshop med nærvær og kreativitet
I får velduftende bagværk - skønne, nemme opskrifter – og en dejlig, fælles juleoplevelse med hjem. 

Meld dig til sammen med et barn, du holder af!
Dét barn, som elsker at spise lækre, fint pyntede småkager og som er vild med at lave dem selv. 

Sammen skal I bage småkager, som Pippi gør det! Nok kommer I ikke til at bage mindst 500 ad gangen og I kommer heller ikke til at rulle dejen ud på gulvet – MEN ellers skal I bage som Pippi!

I skal bage mange og fantastifulde kager i alle mulige farver og former – både til kagedåsen og til juletræet. 
Vi har både stjerne-, juletræs-, grise-, hjerte- og dinosaurforme, så der er noget for alle. Sammen med den voksne, der har inviteret dig med laver du dejen, ruller ud og laver alle de former, du synes julekager skal have.

Når kagerne er bagt, skal de pyntes med glasur og her kan I lege med farverne og lave jeres egne lækre kunstværker

Vi bager mange kager og skal selvfølgelig smage, men der bliver også kager til at tage med hjem. Sammen med kagerne får I selvfølgelig opskrifterne, så I kan bage igen derhjemme – og måske invitere resten af familien med på det store julebageeventyr! 


Medbring forklæde, kagedåser/bøtter og nissehue

Udgifter til råvarer: 60 kr. som afregnes direkte med underviseren på dagen

Barnets alder: min. 6 år
Din alder: min. 18 år - ingen øvre aldersgrænse 😉 
Meld blot dig selv til og skriv barnets navn og alder i kommentarfeltet - så tæller du, vupti, for to!