Skip to content

Sund og simpel vegetarmad

Kom og vær med til at lave nogle dejlige vegetariske retter! 

Uanset om du bare vil integrere et par vegetariske måltider om ugen eller rent faktisk vil gå vegetar-vejen 100 procent, vil du på dette kursus lære at lave lækre, nemme og sjove måltider til hverdagen. Kurset bliver helt uden dogme (kødspisere, I er meget velkomne!). Vi fokuserer bare på at skabe dejlige måltider med grøntsager som primære ingredienser. Vi vil gå med årstiderne og lave dejlig sensommer- og efterårsmad, som du også nemt kan lave derhjemme. 

Vores underviser Annika inviterer til en åben og legende tilgang til madlavning – det handler om at bruge sin intuition og bruge forskellige krydderier, så maden bliver virkelig velsmagende. 
Annika er meget åben for dine ønsker, så indholdet af kurset kan tilpasses! 

Råvareforbruget beløber sig til ca. 120 kr. pr. gang, som afregnes direkte med underviseren.

Medbring venligst forklæde, kniv, pen, notesbog (hvis du vil) og opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme. 

Underviseren er Annika Herter - Vegetar retreatkok, yoga- og meditationslærer og Ayurveda- terapeut.